Menneskefiskeri...mens biskopperne sover?!

Formål p.g.a. verdens kurs...  

Formålet med foreningen Demokratiets Venner er at værne om Menneskeretskonven-tionerne og nationale særpræg i en tid med globalisering.

Medlemsskabet af såvel EU, som FN bør tages op til revision så samarbejdet ikke gradvist afvikler religionsfriheden, nationale sprog og andre særpræg. Man må kunne organisere et samarbejde uden fare herfor. 

Fortsat udvikling i retningen af et internationalt samfund skal føre til menneskelig og materiel vækst, ikke kollision imellem styreformerne demokrati og diktatur. Samarbejde med diktaturer må ikke ske på bekostning af folkestyret.

Foreningen Demokratiets Venner er overbevist om at kollisionen skyldes astrologiske kriterier for diplomatiske kontakter, hvorfor udarbejdelse af horoskoper forbydes.

Min baggrund som grundlægger af foreningen Demokratiets Venner er universitetsstudier i 1970´erne, som jeg opgav p.g.a. den tids holdningsløse uddannelsespolitik. Den handlede, kort sagt, om obligatorisk ateisme. Mine fag var engelsk sprog og litteratur, samt samfundsfag. Jeg lever i dag af førtidspension efter års tvangsmedicinering. Som fritidsmaler har jeg specialiseret mig i Biblens billedsprog. Jeg regner med at komme til at leve af at skrive.

Venlig hilsen Dorte Thornholm, Korsør.





Herefter følger fire taler, som har til formål at bane vejen videre.



1. Den første tale opfordrer til menneskefiskeri som på Jesu tid. Vi skal have skabt en verden vi kan trives i.


2. Anden tale er en afsked med ideologerne. De førte ikke til folkestyre.


3. Skitsen til et alternativ er den tredje tale, som baner vejen for parlamenter med ligelig repræsentation for samfundets forskellige forgreninger i stedet for akademikervælde.


4. Den fjerde tale er en tale om mærkesager, som et minimum vi forventer at nuværende politikere tager alvorligt, mens vi sætter os om mål at opstille egne ledere.

Kære gæster.
I læste rigtigt. Det er menneskefiskeri som på Jesu tid jeg opfordrer til. Moderne menneskefiskeri er at bakke folk som Geert Wilders (Holland) og Anders Gravers (Danmark) op. Vi skal bevare retten til at tænke, tale, skrive og handle som kristne. Det overlader vi ikke til præster. Nogle af dem beder for syns skyld. Vi skal gentage at lighed for loven er en formel ret, der skal gavne os reelt. Ja, vi skal gentage det indtil det samfund indføres. Lighed uanset køn, race og religion. Det kan være svært at få øje på at den kristne Gud skulle være en retfærdig Gud, men det er fordi der er mange uretfærdige mennesker i verden. Dem truer han med undergang i Biblen.

Der er en del onde ulve iblandt os, der måske vil kalde det "helligt" at slå os ned blot fordi vi er kristne får og vores hyrde, dvs. Gud er usynlig. De skal stoppes med henvisning til Menneskeretskonventionerne og ved stemmeurnerne i demokratierne. Retten til liv er en nedskrevet ret. Ledere må ikke risikere vore liv når der ikke er tale om selvforsvar.

Det kan måske knibe med tid til at læse Biblen for at finde frem til hvordan man forbliver kristen på de foreliggende betingelser; derfor denne leveregel, der tager højde for de råd Biblen giver os: "byd kun din næste det du vil byde dig selv." Gør du det "narrer du fjenden" og undgår at gøre venner uret.

Onde mennesker ler hånligt af det, men det er dem, der dumper i livets skole ved at mene at nogle er overlegne og disse organiserer sig i et hierarki af magtbegærlige mennesker. Vi underordner os ikke under deres dispositioner. Vi indfører samfund, hvor vi reelt er lige for loven. Det gør vi ved stemmurnerne. Kan de nuværende ledere ikke sikre disse rettigheder snarest og for eftertiden må de nøjes med en repræsentation i parlamenterne, der svarer til det antal af befolkningen, der er tilhængere af ulighed. Foreningen Demokratiets Venner og andre nye foreninger vil da opstille  egne folk.

Katten Mia og jeg grundlægger foreningen. Min søns generation viderefører den. Vi bliver internationale.

Venlig hilsen Dorte Thornholm, Korsør.

Afskedstalen...

Korsør, den 5. juni 2009.


Denne afskedstale skulle man måske tro er henvendt til folk som Lenin og Stauning og det er der noget om. Det er en afsked med ideologierne. De stod nemlig bag udvikling og videreførelse af ideologier i forrige århundrede. Da Karl Marx, der var tysk journalist og økonomiforsker i sin tid flygtede til England fra Tyskland for at opnå politisk indflydelse begyndte afviklingen af århundreders enevælde at finde sted. Der skulle tages afsked med herskesyge og skaffes mad og boliger til mange fattige europæer. Dette skete i første halvdel af det 19. århundrede. I Danmark fik adelen, som bekendt, politisk indflydelse med underskrivelsen af den første grundlov i 1848. Man kan forestille sig et Europa, hvor sult og nød hærgede som man i dag kan se på tv skærmen, når der vises reportager om især Afrika.

Men, det var ikke holdbart kun at lade adelen få politisk indflydelse. Bønder og andre ville også drøfte fælles anliggender. Tinget blev med tiden inddelt i højre (Adelen) og venstre (Bønder). I årtierne efter at Europa industrialiserede opstod en hårdtarbejdende klasse, hvis synspunkter også skulle høres: "arbejdere." Det førte til dannelsen af socialistiske partier og fagbevægelser.  Disse blev inddelt i revolutionære og reformvenlige. At få magt har altid handlet om at gribe et sværd og angribe eller forsvare sit land. Det er en krig mellem Gud og Fanden, der gemmer sig bag denne tørst efter andres blod, afmagt eller håb om at få medindflydelse på et samfunds fortsatte udvikling.

Man skulle tro det var kapitler vi har bag os ved at overholde demokratiets spilleregler, men så enkelt er det ikke når politik handler om "personspørgsmål," ikke ligelig repræsentation i et parlament og dialog om fælles anliggender. Et sådant system kender vi ikke endnu. Hermed har jeg faktisk sagt, at vi endnu ikke har demokrati med folkestyre og dialog, men magtkampe.

Det førte i begyndelsen af forrige århundrede til udbrud af første og anden verdenskrig. Det var så slemt, at det var en deling af verden imellem magtbegærlige ledere med Adolf Hitler som ondskabsfuld bannerfører. Hvad kongerne og paverne lavede i kulissen ties, der om. Historiens krige var kongefamiliernes indbyrdes stridigheder og pavernes løftede pegefingre var ingen politisk indflydelse, der førte til at bønder, håndværkere, kunstnere og fiskere  fik større indflydelse på egne og fælles anliggender. Jeg skrev deling af verden, eller magten. Ikke inddeling af og medindflydelse. Det er m.a.o. generationers magtbegær vi skal til at gøre op med og forlange medindflydelse på egne og fælles anliggender. Det vil vi gøre ved at uddanne og opstille en ny type ledere selv.

Galskaben handlede, som nævnt, om magt. Den handlede naturligvis også om penge. Det er et pinligt, om end et smukt, landskab vi kører igennem hvad det angår. Vi kan se at adelen har boet på slotte og regne ud at bønder kun gradvist fik tilstrækkelige andele af egen flid til at kunne opføre gårde. De hyggelige gårde vi kan besøge på museer har sikkert tilhørt de mest velhavende småfolk. Adelen blev ikke rig ved at slide og slæbe  på markerne fra solen stod op til den gik ned, snedkerere, risikere livet på havet som fiskere eller lave kunst m.v.

De festede, horede og startede de næste krige sammen med kongerne, mens præsterne forlangte en tiendedel af bondens høst. Det er et mærkeligt regnstykke. En tiendedel af en bondes høst var mange penge og de gik ikke til fælles udgifter eller præstens løn så han havde råd til at sidde inde i al slags vejr og læse Biblen. Han skulle jo advare om Guds straf for at holde med Fanden om søndagen; en præst for eksempelvis hver 100 bønder ville også være en høj indtægt. En tiendedel af 100 bønders høst eller flere?!
 
Den pengepung eller statskasse Jesus og disciplene i sin tid grundlagde på vejen til et kristent fælleskab, gik til fælles udgifter og til at sikre at dem, der skulle prædike og nedskrive Guds Ord også havde brød på bordet, selvom de ikke dyrkede jorden, fiskede eller handlede med noget. Man havde præster, men ikke åndrige og banebrydende forfattere som evangelisterne. Det var et alternativ, der skulle financieres. En Vej, der skulle banes.

Bondens høst financierede adelens fester og kongernes krige og det var bønder, der måtte forlade hus og hjem og risikere livet, når magtkampene førte til krigsudbrud. Adelens fester fortsatte blot og da der tilsyneladende ikke var mangel på landarbejdere var de ligeglade med tallene over menneskelige tab. Bønderne kunne dø af sult eller kulde, blive dræbt ved fronterne eller lide af ødelagte helbred som følge af herskesygen, der også kunne føre til udbrud af pest. Den har fra 1848 til i dag ført til de ideologier, dvs. politiske fløje, jeg mener er utidsvarende.

I dag udgør akademikerne den adel, der kun varetager egne interesser og lader hånt om hvad andre grupper i samfundet mener og de erfaringer de har fra såvel deres erhverv som privatliv. De har indført ekspertvældet. De eventuelle repræsentanter for andre grupper af samfundet, der opnår en repræsentation i parlamenterne må nøjes med at bygge videre på akademikernes forældede ideologier.

Vi kan stemme på dem eller opstille egne folk. Jeg anbefaler det sidste. Bønder, fiskere, håndværkere, virksomhedsejere, forretningsdrivende, lønmodtagere, iværksættere, pen-sionister, studerende, kunstnere og dyrenes venner. Akademikerne må nøjes med en repræsentation, der svarer til deres antal i samfundet. Om deres produktion af viden, som det er blevet kaldt, gavner andre end dem selv vil jeg vende tilbage til i et par artikler. De skulle nødig satse på fortsat stor repræsentation ved at uddanne mænd og kvinder til at repetere ideologierne; ikke kun fordi det ville føre til alt for store udgifter til offentlig forvaltning, højere skatter og afgifter, men historiske vildfarelser. Det er, kort sagt, deres egne anliggender de er eksperter i. Ikke et samfunds fælles eller andre samfundsgruppers private anliggender. Vi tager afsked med deres ekspertvælde og indfører demokrati med folkestyre.


Tredje tale er skitsen til et alternativ.



Billedet herunder er malet i en tid med politisk uro. Det førte til opførelse af forsamlingshuse, hvor man kunne drøfte situationen.

Skitsen til et alternativ.


Korsør, den 4. november 2009.

I et demokrati med folkestyre, hvor man forestiller sig at afskeden med forældede ideologier skrider frem fra år til år, vil foreningen Demokratiets Venner sammensætte en bestyrelse således at dens medlemmer har forstand på alle de områder landets ministerier sidder med ansvaret for i dag. Måske flere.

Vælgerne vil kunne stemme på foreningen som et hvilken som helst parti, mens bestyrelsen sammen med aktive medlemmer opstiller en række kandidater til folketingsvalg fra samfundets mange forgreninger. Det er jo målet at få en repræsentation, der svarer til sammensætningen i befolkningen, mens vi i dag har akademikervælde.

Det vil føre til et samfund, hvor de grupper, der har bedst forstand på hvilke forbedringer der bør være indenfor deres fagområder har deres repræsentanter i folketinget i en eller flere perioder så lovgivningen rettes til derefter. Det vil m.a.o. være landmænd, der går på talerstolen i folketinget og taler om branchens visioner i sådant et samfund. Det vil være en erfaren økonom, der sætter sig og påtager sig ansvaret for et økonomi-ministerium i et folkestyre, hvor ideologierne arkiveres. Det vil være produktudviklere og folk med forstand på markedsførelse, der sætter de spørgsmål, der optager erhvervsfolk på dagsordenen etc. Således bør det være indtil alles interesser tilgodeses og det vil sige folk og fæ.

I dag er det magtbegær, der fører til repræsentation i folketinget, ikke idéer til hvorledes samfundet kan videreudvikles til gavn for alle. Det er ikke fortsat udvikling at flytte om på lidt posteringer på finansloven, hvilket er hvad de nuværende ledere gør. Lovgivningen i et samfund bør være enkle retningslinjer i stedet for styring; og samarbejde i stedet for overformynderi. Vi vil sætte menuen selv.

Det nuværende samfund lider af kredsløbsforstyrrelser og det er bestemt ikke nye hospitaler vi har brug for, men det er alt hvad de nuværende ledere kan finde på. De anbefaler ikke møder i landets forsamlingshuse, hvor vælgerne kan fortælle dem, at deres liv forringes af ledernes "personspørgsmål."

Overhør dem, hvis de siger at dette er tiden ikke inde til. For det betyder, at lederne har andre planer end vælgerne?! Og har de det er det ikke deres interesser de varetager. Det vil nye ledere gøre, for det bliver demokrati med folkestyre. Vejen videre bliver som en bro mellem en gammel verden og en ny, hvor vi får ledere, der overholder Menneskeretskonventionerne og indfører folkestyre med ligelig repræsentation af alle samfundets forgreninger.  

Jeg er som grundlægger af disse nye idéer forberedt på at en fremtidig hjemmeside med adressen www.demokratietsvenner.dk bliver som et forsamlingshus. Der vil medlemmer blive indbudt til at dele adresse foruden have links til egne hjemmesider. Når vi når så langt kan vi forhåbentlig dække bordet i landets mange forsamlingshuse og drøfte egne dagsordener med interesserede. Vi skal have indført reel forsamlingsfrihed; den formelle fungerer ikke.

Talen om mærkesager i politik.

Korsør, den 9. maj 2010.

Foreningen Demokraties Venner vil fremhæve følgende mærkesager for at understege den alternative politik den ønsker at føre:

Der skal skabes fred i verden og da krige mellem lande er overtædelser af Menneskeretskonventionerne vil disse blive sat på dagsordenen med jævene mellemrum. Indholdet vil blive kommenteret af grundlæggeren og med tiden også af foreningens bestyrelse.

Det kan med tiden føre til uddanelse af et nyt militærpoliti at satse på at stoppe krige inden de bryder ud. Grænser skal anerkendes og respekteres.

Det gælder også grænser mellem mennesker, dvs. besættelser efter de klassiske motiver som har været kendt gennem generationer og som stadigvæk kendes.

Det fører uundgåeligt til et nyt syn på det lægevidenskaben sætter på dagsordenen med jævne mellemrum, for deres blodtransfusion og organtransplantation m.v. (dvs. terapeutisk kloning)  overskrider grænser mellem mennesker, hvilket er en trussel imod det enkelte menneskes immunitet. Foreningen Demokratiets Venner forlanger en formel ret til at tage vare på egen helbred såvel fysisk som psykisk for at undgå den "videnskabelige ateisme," troende skal have ret til at afvise. Sjælen er i blodet. Det rummer m.a.o. andre informationer end dem celler bruger til at gendannes da sjælen er en personlig hukommelse. Det ved den, der tror på liv efter døden og det skal respekteres med henvisning til religionsfriheden.

Under globaliseringen af de enkelte landes økonomier ønsker foreningen Demokratiets Venner desuden at satse på at støtte små selvstændiges initiativer for at undgå arbejdsløshed og skabe trivsel. Nogle af disse små virksomheder er fremtidens store. Det sker ved at skabe gunstige lånevilkår for mindre virksomheder og butikker foruden så lave skatter som  muligt. Det kan et land få råd til ved at afvikle for høje offentlige udgifter.

Hvad trivslen angår, foreslår foreningen Demokratiets Venner at der eksprimenteres med legestuer i mindre virksomheder så forældre kan holde pauser sammen med deres børn. Ansatte med børn kan skiftes til at lege med hinandens børn og tage på udflugter. Der bør desuden satses på at skabe jobs ved computerne hjemme med afleveringsfrister for udført arbejde.

Statens uddanelsessystem er en ensretning, der ikke har ført til vækst eller trivsel. Det problem håber foreningen Demokratiets Venner kan blive løst ved at eksperimentere med uddanelser i det private erhvervsliv, der er bedst tjent med at uddanne egne folk ved at give dem stadig større ansvar for produktion, administration, og distribution af varer suppleret med kurser i at benytte forskellige computerprogrammer på Handelshøjskoler.

Ældres ret til at blive i egne boliger skal respekteres, hvilket kan føre til nye jobs eller omlægning af nuværende. Offentlig forvaltning bør rationalisres så borgerne ikke oplever den som et overformynderi. Besparelsen kan bruges til hushjælp til ældre i egne boliger. I større målestok kan den bruges til at nedbringe skatterne.

I et land som Danmark, hvor afstanden fra den ene ende til den anden er kort anbefaler foreningen desuden anlæg af højhastighedstog for at skabe vækst og aflaste motorvejene. Tog, der kører 300 km. i timen kan gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Noget af rejsetiden kan desuden være arbejdstid ved computeren.

Energipolitikken er af så stor betydning for den fremtidige fredelige vækst. at foreningen Demokratiets Venner vil satse på især opførelse af vindmøller. 14 - 21 vindmøller langs kysten kan forsyne en mindre by med    16 - 48.000 indbyggere med energi. Ifølge Vestas er en vindmølle tjent hjem på et år.

Endelig er dyrevelfærd et emne, der sikkert optager mange. Det bør forbydes at slagte dyr medmindre det sker uden angst og smerte. Det bør desuden være forbudt at aflive kæledyr. Dette emne vender jeg tilbage til i en særlig artikel om dyrs rettigheder.

Disse mærkesager vil der blive satset på. Foreningens fremtidige medlemmer vil uden tvivl arbejde videre med idéerne og i den udstrækning det er nødvendigt formulere forslag til lovændringer og opstille egne politikere.

Óffentlig forvaltning vil blive afviklet i størst mulig udstrækning. Offentligt ansatte skal jo kun administrere fælles anliggender, ikke komplicere livet for befolkningen.

Og husk: "folkestyre er respekt for forskelle."